Velkommen til Sæson 2024.
Hos Skelbjerggård har I mulighed for selvpluk af jordbær, ærter og I kan bl.a. foretage selv-opgravning af kartofler i naturskønne omgivelser. – Tag børnene med og få en god, fælles oplevelse.
I sæsonen 2024 udvides mulighederne for selvpluk. Gennem mange år har Skelbjerggård givet de besøgende mulighed for selv at plukke jordbær, grave kartofler op m.m. I år føjes squash og gyldne beder til listen over grøntsager, der kan selvplukkes/selvopgraves. Husk selv emballage til selvpluk. Det behøver ikke at være så fancy. Tag skåle, bakker, små spande eller lignende med. Emballagen bliver vejet af, før I går i marken, og tara vægt fratrukket, når I er tilbage i stalden til afvejning.
Skelbjerggård er blandt de første med ny-opgravede kartofler. – Vi ligger godt her i Stenstrup, med bakket og kuperet terræn. Det giver vores kartofler de bedste vækst forhold.
Hele sæsonen er der åben for selvpluk fra kl. 10-17
Du har altid mulighed for at købe et stort udvalg af årstidens frugt og grønt i vores lille gårdbutik.
Gårdbutikken har åben fra kl. 10-18